Barbara Szorad

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få løbende inspiration & tilbud. Du får også en afbalancerende meditation.
JA TAK!

Facebook

Følg mig på
Søg på siden
søndag
jul302017

Dit hjerte ved

Jeg har fornyligt læst en anden coachs indlæg om relationer. Hun gav en øvelse til hvordan man kunne reflektere over og rydde op i sine relationer og denne øvelse udførte hun selv en gang imellem, for dybe relationer var meget vigtige for hende. Øvelsen går ud på, at man laver nogle cirkler (3-5 eller flere) og sætter ens familie, venner og bekendte i den cirkel hvor de nu hører til: de vigtigste i indercirklen, de næstvigtigste i den næste cirkel og så fremdeles…

Derefter skal man kigge på cirklerne og stille sig en masse spørgsmål, såsom:
Bruger du din tid og energi på dem, der et tættest på dig? Sidder du fast i en dårlig dynamik, hvor du bruger uforholdsmæssigt meget tid og energi på en i ydercirklerne? Hvordan er fordelingen mellem at give og modtage? Er det dig, der giver mere i dine relationer? Eller omvendt? Er der nogen i cirklerne, der skal flyttes til en anden cirkel?
Der var endda en der foreslog i en kommentar, at man også kunne give point fra 1-10 for en relation, hvor 1 var dårligst og 10 var bedst og så kunne hun måle om relationen er blevet bedre eller værre…

Nu er det ikke for at kritisere denne coachs system eller metode. Jeg synes det er fint at reflektere over sine relationer. Det er jo normalt, og det gør vi faktisk hele tiden på en eller anden måde.

Men jeg synes det bliver da lidt for anstrengt og kunstigt, hvis vi nu også skal sætte vores relationer i kasser - eller cirkler - og give dem point fra 1-10 og gøre dem "målbare", og holde regnskab med hvem der giver for meget og for lidt, og flytte folk fra den ene cirkel til den anden som skakfigurer. Fx nu har Bente ikke ringet til mig i en måned, så nu ryger hun i ydercirklen? Eller Kurt kommer altid med blomster til mig, så ham tager jeg i min indercirkel? Skal relationer gøres målbare? Skal der altid være "balance"?

Jeg kan selv godt lide at sætte ting og relationer i perspektiv. Men for mig er relationer mere flydende… Hvad hvis vi bare skal droppe ned i hjertet og mærke efter hvem vi har lyst til at se? “Go with the flow” og være lidt mere spontane i stedet for at holde et relationsregnskab? Det er jo alligevel sådan, at nogle personer ser man mere end andre.

Lad os slå en ting fast. Relationer handler om følelser. Hvordan du har det med den anden person og når du er i selskab med denne person. Hvordan jeres kontakt er, og om det er givende og berigende på et eller andet plan. Det er det der er afgørende. 

Man kan jo godt føle, om man har lyst til at se en person eller ej. Bliver man fyldt op af energi eller bliver man drænet? Er der for mange konflikter eller er der flow? Er der frihed eller føler man sig begrænset? Er der vilje til at tage en snak hvis der er noget galt? Er der vilje og lyst til at have relationen, selvom det er svært en gang imellem?

Man kan også blive overrasket nogle gange. Fx en jeg betragtede som en tæt ven, faktisk ikke betragtede mig som en tæt ven længere, fordi hun havde nogle forventninger til og regler omkring vores venskab, som jeg ikke kendte til. Så må man jo tage en snak om hvad man forventer af hinanden og relationen. Det er faktisk de usagte forventninger der fucker de fleste relationer op. Er det så ikke bedre at tage en snak først end at flytte folk fra den ene cirkel til den anden?

Jeg er nogle gange også blevet positivt overrasket over, at nogle, som jeg ikke var så tæt på, kunne jeg have dybe samtaler og gode oplevelser med, selvom vi ikke havde daglig kontakt. Og dermed kom disse personer tættere på mig.

Eller gamle venskaber, der ikke længere gav mig den dybde eller følelse, jeg ønskede, sluttede.

En relation eksisterer faktisk kun i nuet. Der hvor man er sammen og har en reel kontakt. En samtale. Et samvær. En oplevelse man deler sammen. En time. En nat. En dag. En uge.
Så er der selvfølgelig en kontinuitet i nogle relationer, mens andre relationer slutter eller bliver sat "på pause” eller genoptaget, afhængig af hvor man er i sit liv og hvad man ønsker.

Tid og dybde hænger ikke nødvendigvis sammen. Man kan være sammen med en anden person i fx 2 timer og have nærvær og dybe samtaler og man kan også være sammen i fx 10 år uden at have særlig dyb kontakt.

Det er dig der vælger hvem du vil betro dig til og hvem du vil være tæt og dyb med. Du er med til at skabe dybden og tætheden i en relation i og med hvor meget du vælger at dele med den anden person. Det er dig der skal udtrykke hvis du ønsker mere af en relation - den anden er ikke tankelæser. Det er dig der skal sige, hvis der er noget der ikke virker for dig eller noget du er utilfreds med. Det handler om vilje og lyst til kontakt, deling, forståelse og medfølelse.

Drop ned i dit hjerte og der kan du mærke hvem du vil bruge tid på og oplevelser sammen med. Tag kontakt til den du har lyst til. Dit hjerte ved.

torsdag
jun082017

Hvad drømmer du om?

Jeg er uden tvivl en drømmer. Jeg drømmer meget om natten og det føles så virkeligt som om jeg havde et helt andet liv (eller andre liv) ved siden af dette. Og jeg drømmer også om dagen. Om smukke sko, smykker, rejser, kærlighed, rigdom, eventyr og glædelige oplevelser med familie, venner og dejlige mennesker…

Men jeg synes også, at vi nu om dage fokuserer meget på, at vi skal være et andet sted end vi er. Vi er hele tiden på vej til et andet sted. Og det er vi også, vi er på vej uanset om vi ønsker det eller ej, for livet er i et flow og i bevægelse. Vi drømmer om flere penge, et andet sted at bo, et andet arbejde, mere kærlighed, mere frihed og mere glæde.

Men hvad hvis vi bare stopper op et øjeblik og lægger mærke til livet lige nu? Hvad hvis vi ikke længes efter noget andet lige nu, men værdsætter det vi har? Hvad hvis det bare er perfekt lige nu som det er?

Lige nu drikker jeg min morgenkaffe og kigger ud af vinduet. Solen skinner. Alt er fredfyldt omkring mig. Og jeg mærker fred indeni. Sidder stadig i sengen og jeg behøver ikke være andre steder. Det er faktisk rart, at jeg ikke skal være andre steder end hvor jeg er lige nu. At jeg bare kan være her i nuet, i dette liv, som det er.

Så idag, stop op. Bare et øjeblik. Og læg mærke til dette øjeblik. Hvad lægger du mærke til udenfor dig? Og hvad mærker du indeni? Hvad kan du værdsætte ved dette øjeblik lige nu? Hvad hvis det du mærker i dette øjeblik, er det du har drømt om?

lørdag
okt012016

EFT - emotional freedom technique - til følelsesmæssig frihed

I sommer stiftede jeg bekendtskab med EFT, hvor en udenlandsk veninde fortalte om, at hun begyndte at bruge metoden på sig selv og hun følte, at det gav rigtig gode resultater. Hun er en kvinde sidst i 30’erne, smuk, klog og dygtig til sit arbejde, men meget usikker omkring sig selv og sit kærlighedsliv. Hun havde en masse tvivl omkring sig selv og sit eget værd som kvinde. Hun var ulykkelig i kærlighed, fordi hun havde været kæreste med en mand, som slog op med hende for noget tid siden. Men af en eller anden grund kunne hun ikke give slip på ham. Hun blev ved med at tænke på ham og håbe på, at de kunne være sammen igen. Der gik et år og mange måneder, hvor de stadig havde kontakt af og til, men ikke et rigtigt forhold, som hun ønskede.

Så skrev min veninde for et par dage siden, at der var sket et mirakel. Nu var hun sammen med manden igen og de havde set hinanden hver dag i en måned og hun var meget meget lykkelig! Hun fortalte, at det var EFT metoden der hjalp, som hun brugte på sig selv og hun havde også været hos en EFT terapeut. Hun sagde, at hun med EFT kunne give slip på nogle dybereliggende sår, som hun havde haft i langtid og som blokerede hende i kærlighed og relationer.

Det syntes jeg var rigtig spændende! Og virkelig gode nyheder!

Jeg begyndte selv at undersøge omkring EFT i sommer, og jeg begyndte også at prøve den på mig selv. Så blev jeg mere nysgerrig og kom på et EFT kursus i starten af september. Her var der også deltagere som havde opnået gode resultater og vi prøvede selvfølgelig metoden på os selv og hinanden.

Men hvad er egentlig EFT?

EFT kaldes også “tapping” på engelsk, fordi man banker (tapper) blidt på bestemte punkter på kroppen, når man arbejder med et  følelsesmæssigt eller fysisk problem. Disse punkter er placeret på kroppens energibaner, også kaldet meridianer ifølge traditionel kinesisk medicin (TCM). EFTs grundtese er, at “årsagen til alle negative følelser er en afbrydelse i kroppens energisystem”. Så tappingens formål er at genoprette balance i energisystemet og forløse følelsesmæssige/fysiske problemer (de to hænger sammen). EFT kunne også beskrives som en emotionel udgave af akupunktur uden nåle, en slags energipsykologi. Man kan arbejde med alle emotionelle problemer, såsom frygt, angst, stress, depression, afhængighed, lavt selvværd, manglende selvtillid, relationsproblemer.

Og hvorfor virker det?

Jeg oplever umiddelbart, at via tapping bliver der skabt større balance, så kroppen og sindet slapper af. Samtidig med, at der arbejdes med tanker/overbevisninger og følelser. Så man inddrager både kroppen og sindet. Den emotionelle intensitet forsvinder og der kommer mere ro, klarhed og flow. Og fra den tilstand kan der komme nye indsigter og nye valgmuligheder. I mange tilfælde virker det ekstremt effektivt, hvor problemet forsvinder i løbet af 1-3 sessioner. Men i nogle tilfælde, hvor problemet er mere komplekst, tager det længere tid at arbejde igennem følelserne og overbevisningerne.

Så nu har jeg brugt EFT i et stykke tid på mig selv og er også begyndt at anvende det i mine coaching sessioner. Jeg er spændt på at se flere gode resultater!

Læs mere om EFT på Sundhedsstyrelsens webside.

fredag
jun262015

Alt i livet er personlig udvikling

Vi lever i et resultatorienteret samfund. Resultater er der sådan set ikke noget galt med. Problemet opstår bare, når vi ikke opnår de ønskede resultater vi har sat os og derfor føler vi os skuffede og opfatter os selv som fiasko… At vi forbinder vores manglende ydre resultater med, at der er noget galt med os og at vi ikke er gode nok. Vi tager det personligt.

Når du ikke får det ønskede job…

Når du har svært ved at finde en kæreste…

Når din forretning ikke kører som du gerne vil…

Det fik mig til at tænke idag på, at alt i livet faktisk hele tiden er en personlig udvikling. Der er ikke noget sted, hvor du ankommer fast. Der er ikke noget resultat, som vil give dig den ultimative lykke. Alt er flydende og i bevægelse så længe livet varer.

Hvis du har været jobsøgende længe og endelig får du drømmejobbet. Det er dejligt, fordi målet om at få job er nået. Men så venter der sikkert nogle udfordringer i forbindelse med selve jobbet. Måske bliver du træt af det på et tidspunkt og har lyst til at skifte fokus til noget andet arbejde, der er sjovere og mere meningsfuldt for dig. Så dit drømmejob bliver til “bare” et job og du drømmer om et andet job.

Endelig finder du en kæreste, som du længe har drømt om. Du nyder forelskelsen og passionen i noget tid, men så opstår der udfordringer eller uoverensstemmelser i jeres forhold, som skal løses, hvis I skal bevare kærligheden.

Din forretning kører utrolig godt og du har fået de kunder og de penge på kontoen, som du har sat som mål. Men så skifter det. Pludselig virker dine gamle strategier ikke mere og du opnår ikke de samme resultater.

Når det ydre mål, resultat er nået, kommer der nye opgaver, udfordringer i forbindelse med det. Ønsker og mål ændrer sig i takt med hvem du er og gerne vil være.

Når du ikke når dine ydre mål, så er der ikke noget galt med dig, men der skal muligvis ændres og justeres nogle ting, hvis du vil holde fast ved dit mål. Måske er det din strategi der skal ændres, måske skal dit mål være mere i overensstemmelse med hvem du er nu.

Så min pointe er, at vi skal betragte alt i livet som personlig udvikling. Give slip på idéen om, at et ydre mål vil gøre os lykkelige for evigt. Der er ikke noget fiasko. Kun læring. Det er bare nye situationer der opstår, som vi har mulighed for at justere og ændre. Og neden under alt det foranderlige er du god nok! Og vi skal selvfølgelig huske at fejre vores succeser på vejen!

lørdag
jun212014

Hvad hvis alt er okay lige nu?

Nogle gange er man bare træt af selvudvikling og personlig udvikling... Bekræftelser, affirmations, positiv psykologi, visdomsord og klichéer som "der er en mening med alt". Træt af selvudviklingsguruer, der har svar på det hele, der altid er positive og parate til at give gode råd og inspirere os til "højere vibrationer", mere positive tanker, større potentiale og et bedre og mere succesfuldt liv.

Og måske skal du også bare acceptere, at det er sådan du har det. At du har bare lyst til at være. Uden al den snak om hvordan du eller dit liv skal fixes.

Hvad hvis det du er og har er OK og nok?

Hvad hvis du bare har lyst til at være her og nu, uden at du længes efter noget bedre?

Og hvad er det der er bedre?

Hvad hvis det her er godt nok?

Hvad hvis du er god nok som du er?

Hvad hvis du ikke skal bryde mønstre, overvinde frygt, ikke skal gøre, handle, skabe, præstere og "go for it", men bare være?

Hvad hvis der ikke er et "bedre" øjeblik end dette?

Hvad hvis dette øjeblik er kun det der findes?

Hvad hvis du accepterer det der er?

Hvad hvis alt er okay lige nu?...