Main | Full Moon in Pisces energy reading - 10 September 2022 »
mandag
dec.122022

SoMe detox

For en uge siden følte jeg mig træt. Vågnede med hovedpine om morgenen og følte mig irriteret, vred, trist, uoplagt of frustreret… Hvad handler det her om? - spurgte jeg mig selv. Der var en indre stress. Jeg følte, at min energi var tung og forvirret. Jeg kunne ikke helt sætte finger på hvad det specifikt handlede om, så jeg satte mig ned for at meditere.

Meditation handler for mig om at give mig selv plads og observere hvad der foregår inden i mig. Min krop, mine tanker og følelser. En bevidsthedspraksis til at få plads, blive centreret og få klarhed. Så det jeg fandt frem til under min meditation var, at jeg blev ved med at udskyde ting jeg gerne ville, fordi jeg brugte tid på alle mulige ikke vigtige ting. Såsom at hænge ud på de sociale medier og tjekke beskeder på Messenger i tide og utide.

Dagen før var jeg nemlig på min telefon ret meget, hvor jeg tjekkede diverse sociale medier, videoer, posts, kommenterede og der gik flere timer med det. Så det kom til mig da jeg mediterede: måske skal jeg droppe SoMe inkl. Messenger en hel uge! Da jeg tænkte det fik jeg nærmest øjeblikkelig ro og jeg kunne allerede bedre trække vejret.

Sagen er, at de sociale medier kan suge én så meget ind, at man mister sig selv, ens prioriteringer og fokus. Det er som om man er suget ind i stor maskine og man hvirvler rundt mellem opslag, annoncer, events, kommentarer, grupper, beskeder og mister fuldstændig tid og sted. Det er som om man lever i en anden verden.

SoMe kan være en god ting, fordi du kan holde kontakt med andre, men den kan også blive for distraherende og gøre én stresset og afhængig.

Jeg kunne bare mærke, at mit hoved var fyldt op og jeg kunne ikke mærke hvad jeg ville fokusere på. Heldigvis kunne jeg mærke én ting, og det var, at jeg skulle meditere, hvilket hjalp gevaldigt!

Jeg besluttede, at nu vil jeg lave det her eksperiment, hvor jeg ikke vil være på SoMe i en hel uge og se hvordan jeg har det efter en uge. SoMe i dette tilfælde var Facebook, Instagram og Messenger.

Så efter meditationen gik jeg ind på min telefon og loggede af fra disse SoMe apps. Det var virkelig rart og befriende!

Min hovedpine og frustrationer forsvandt kort tid efter. Og med mere plads i mit hoved kom der hurtigt også to nye ideer til mig. Om aftenen læste jeg nogle bøger i stedet for at gå på Netflix og se serier. Det gjorde, at jeg sov godt og mine drømme var også klarere.

Så nu har jeg været på SoMe detox i en uge. Jeg har haft mere ro, enkelthed, rum til at mærke mig selv. Og mere plads til at skabe i stedet for at forbruge.

Træning af ens “monkey mind” hjælper med at blive stille og mere fokuseret samt høre ens egen indre stemme.

Så jeg har besluttet at fortsætte 1-2 uger mere.

Oplever du også at SoMe distraherer eller stresser dig? At du ikke får gjort de ting du gerne vil pga. surfing på de sociale medier?

Prøv en pause fra SoMe i en uge og se hvad der sker.

Hvordan bruger du de sociale medier? Og hvordan påvirker det dig? Del dine tanker i kommentarfeltet.

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>