mandag
okt.182010

3 tips til et godt parforhold

Forleden dag lyttede jeg til Hayhouse Radio, som er en amerikansk radio startet af bestsellerforfatter Louise Hay, og som har programmer der omhandler coaching, spirituel udvikling, velvære, bevidsthed, succes, etc. Det var supercoach Michael Neill der var vært på programmet og han talte om, hvad det var der gjorde, at nogle parforhold var en succes og nogle var ikke. Han mente, at der skulle 3 ting til, for at skabe et godt parforhold:

  1. Kilden til velvære og lykke er inden i dig. Dvs. du skal ikke forvente, at det er noget der kommer udefra, altså fra din partner. Du er ansvarlig for din egen følelse af velvære og lykke. Hvis du ikke har det godt med dig selv, kan en partner heller ikke gøre dig lykkelig.
  2. Du skaber din egen oplevelse og oplevelsen af forholdet med din partner gennem tankens kraft. Dvs. det du tænker er det du oplever. Hvis du har negative tanker om dig selv, om din partner og om jeres forhold, hvis du er i en negativ tilstand, er det det du oplever.
  3. Formålet med forholdet er at nyde den gode følelse mellem dig og din partner og at nyde hinandens selskab! Dvs. det kan være dit ego har diverse dagsordner med hvad du skal og vil med en partner, hvad du skal få og hvad du skal give, men ultimativt må det handle om udveksling af kærlighed og det at nyde hinanden.

Så som med alt andet, skal man starte med sig selv og tage ansvar for sin egen andel af velvære i forholdet. Og hvis begge parter gør det, så kan glæden og kærligheden i forholdet kun blive større!

mandag
okt.112010

Efterår...

I dag er det en smuk efterårsdag! Klar blå himmel og solen skinner. Det gælder om at gå ud og lagre så meget lys i vores celler som muligt inden den mørke vinter for alvor sætter ind. Dagene bliver kortere og kortere og det kan påvirke ens humør og energiniveau...

Har du tænkt over hvilke rutiner der kan støtte dig i at få mere overskud og glæde i din hverdag?

Her er tips til inspiration:

  • dans
  • dyrk yoga
  • mediter
  • gå en tur, gerne ved vand og skov
  • lav noget kreativt: mal, skriv, syng, bag en kage
  • lav og spis noget god mad
  • drik din yndlingste
  • tag et varmt bad og smør dig ind i kokosolie
  • tænd for duftlampe med citrongræsolie
  • planlæg inspirerende og sjove aktiviteter du kan se frem til
  • få gjort de ting du har planlagt for dagen
  • lyt til musik
  • læs en god bog
  • snak med venner og familie
  • leg med dine børn
  • sov

Hvad har DU brug for at gøre for dig selv i dag?

Page 1 ... 3 4 5 6 7