« 5 rutiner til at komme ud af den onde cirkel og få et bedre forhold til dig selv | Main | Er du god til at udsætte?... 3 tips til udsætteren... »
lørdag
dec.042010

Sidder du fast i en ond cirkel?...

Mange klienter kommer i min coachingpraksis med det problem, at de ikke ved hvad de vil og de føler de sidder fast. Når vi så begynder at undersøge hvad de godt kan lide og hvad de interesserer sig for, så kommer der alligevel en masse ting på bordet, såsom at de gerne vil lave kreative ting, motionere, rejse, være mere sociale, bruge mere tid på sig selv og deres drømme... Så de vil faktisk en masse ting, men de giver ikke sig selv lov til det fordi de stopper sig selv. Inderst inde ved de godt hvad de vil, men de lader sig stoppe - af sig selv.

Det der stopper dem er som regel en negativ dialog i hovedet: jeg kan ikke dit, jeg kan ikke dat, jeg er også for dårlig til det, jeg har ikke nok selvtillid, jeg har ikke energi, jeg har ikke styrke, jeg er for træt, jeg har ikke tid, jeg har ikke råd til det, det nytter ikke noget alligevel, etc. Og når der kører denne negativ samtale i hovedet sidder man fast... i sine tanker, i sit mønster, i sine uhensigtsmæssige vaner. Og når man lytter til disse undskyldninger og tanker, får man det værre og værre med sig selv, fordi man er kommet ind i en ond cirkel af tanker og følelser, som man gerne vil komme ud af, men man kan ikke, fordi man ikke ved hvordan. Så man sidder godt og grundigt fast.

Så hvad kan man gøre, når man sidder fast i en ond cirkel af negative tanker, der gør en dårlig tilpas og handlingslammet?

Det første skridt er at stoppe op og blive opmærksom på, at det er det der foregår. At erkende "jeg sidder fast" eller "jeg har det dårligt" og dernæst undersøge hvilke tanker der kører rundt på "replay" i ens hoved. Jeg plejer at anbefale at skrive tankerne ned, så man kan kigge på dem udefra. For lige så snart de kommer ud af hovedet og ned på papir kan man pludselig tage en distance til disse tanker.
Når man så kan iagttage sine tanker udefra kan man opdage at tanker er bare tanker, der kommer og går. Måske ser man de samme negative tanker igen og igen. Måske fylder de rigtig meget - mere end man troede. Man kan opdage, at ens negative tanker er rigtig meget fordømmende, som man fordømmer sig selv og andre med. Måske opdager man, at man identificerer sig med sine tanker og tager dem for en endegyldig sandhed.

Det næste skridt er at spørge sig selv "hvad gør disse tanker ved mig?" og "hvad føler jeg ved at have disse tanker?" Erkend og omfavn den følelse der er der. Måske bliver du ked af det, måske vred, måske bange, måske noget helt fjerde. Vær med den følelse og tillad den at være der. Derefter undersøg: Hvad fortæller denne følelse mig?... Hvilket budskab har den til mig?

Tredje skridt er at tage en beslutning om, om du vil tro på de negative stemmer og tanker som din sandhed og om du vil bygge nogle rutiner op der kan støtte dig i at få et bedre forhold til dig selv og dine tanker.

Kort sagt handler processen om at undersøge og at være mere bevidst om hvad der foregår i dig selv.

I næste indlæg vil jeg give nogle bud på hvilke rutiner der kan hjælpe dig til at komme ud af den onde cirkel og få et bedre forhold til dig selv og dine tanker.

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>