« Din Sjæl vejleder dig via dine drømme | Main | Hvad drømmer du om? »
søndag
jul.302017

Dit hjerte ved

Jeg har fornyligt læst et indlæg om relationer. Det handlede om en øvelse, hvordan man kunne reflektere over og rydde op i sine relationer og denne øvelse udførte forfatteren selv en gang imellem, for dybe relationer var meget vigtige for hende. Øvelsen går ud på, at man laver nogle cirkler (3-5 eller flere) og sætter ens familie, venner og bekendte i den cirkel hvor de nu hører til: de vigtigste i indercirklen, de næstvigtigste i den næste cirkel og så fremdeles…

Derefter skal man kigge på cirklerne og stille sig en masse spørgsmål, såsom:
Bruger du din tid og energi på dem, der et tættest på dig? Sidder du fast i en dårlig dynamik, hvor du bruger uforholdsmæssigt meget tid og energi på en i ydercirklerne? Hvordan er fordelingen mellem at give og modtage? Er det dig, der giver mere i dine relationer? Eller omvendt? Er der nogen i cirklerne, der skal flyttes til en anden cirkel?
Der var endda en anden der foreslog i en kommentar, at man også kunne give point fra 1-10 for en relation, hvor 1 var dårligst og 10 var bedst og så kunne hun måle om relationen er blevet bedre eller værre…

Nu er det ikke for at kritisere denne forfatters system eller metode. Jeg synes det er fint at reflektere over sine relationer. Det er jo normalt, og det gør vi faktisk hele tiden på en eller anden måde.

Men jeg synes det bliver da lidt for anstrengt og kunstigt, hvis vi nu også skal sætte vores relationer i kasser - eller cirkler - og give dem point fra 1-10 og gøre dem "målbare", og holde regnskab med hvem der giver for meget og for lidt, og flytte folk fra den ene cirkel til den anden som skakfigurer. Fx nu har Bente ikke ringet til mig i en måned, så nu ryger hun i ydercirklen? Eller Kurt kommer altid med blomster til mig, så ham tager jeg i min indercirkel? Skal relationer gøres målbare? Skal der altid være "balance"?

Jeg kan selv godt lide at sætte ting og relationer i perspektiv. Men for mig er relationer mere flydende… Hvad hvis vi bare skal droppe ned i hjertet og mærke efter hvem vi har lyst til at se? “Go with the flow” og være lidt mere spontane i stedet for at holde et relationsregnskab? Det er jo alligevel sådan, at nogle personer ser man mere end andre.

Lad os slå en ting fast. Relationer handler om følelser. Hvordan du har det med den anden person og når du er i selskab med denne person. Hvordan jeres kontakt er, og om det er givende og berigende på et eller andet plan. Det er det der er afgørende. 

Man kan jo godt føle, om man har lyst til at se en person eller ej. Bliver man fyldt op af energi eller bliver man drænet? Er der for mange konflikter eller er der flow? Er der frihed eller føler man sig begrænset? Er der vilje til at tage en snak hvis der er noget galt? Er der vilje og lyst til at have relationen, selvom det er svært en gang imellem?

Man kan også blive overrasket nogle gange. Fx en jeg betragtede som en tæt ven, faktisk ikke betragtede mig som en tæt ven længere, fordi hun havde nogle forventninger til og regler omkring vores venskab, som jeg ikke kendte til. Så må man jo tage en snak om hvad man forventer af hinanden og relationen. Det er faktisk de usagte forventninger der fucker de fleste relationer op. Er det så ikke bedre at tage en snak først end at flytte folk fra den ene cirkel til den anden?

Jeg er nogle gange også blevet positivt overrasket over, at nogle, som jeg ikke var så tæt på, kunne jeg have dybe samtaler og gode oplevelser med, selvom vi ikke havde daglig kontakt. Og dermed kom disse personer tættere på mig.

Eller gamle venskaber, der ikke længere gav mig den dybde eller følelse, jeg ønskede, sluttede.

En relation eksisterer faktisk kun i nuet. Der hvor man er sammen og har en reel kontakt. En samtale. Et samvær. En oplevelse man deler sammen. En time. En nat. En dag. En uge.
Så er der selvfølgelig en kontinuitet i nogle relationer, mens andre relationer slutter eller bliver sat "på pause” eller genoptaget, afhængig af hvor man er i sit liv og hvad man ønsker.

Tid og dybde hænger ikke nødvendigvis sammen. Man kan være sammen med en anden person i fx 2 timer og have nærvær og dybe samtaler og man kan også være sammen i fx 10 år uden at have særlig dyb kontakt.

Det er dig der vælger hvem du vil betro dig til og hvem du vil være tæt og dyb med. Du er med til at skabe dybden og tætheden i en relation i og med hvor meget du vælger at dele med den anden person. Det er dig der skal udtrykke hvis du ønsker mere af en relation - den anden er ikke tankelæser. Det er dig der skal sige, hvis der er noget der ikke virker for dig eller noget du er utilfreds med. Det handler om vilje og lyst til kontakt, deling, forståelse og medfølelse.

Drop ned i dit hjerte og der kan du mærke hvem du vil bruge tid på og oplevelser sammen med. Tag kontakt til den du har lyst til. Dit hjerte ved.

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>