Barbara Szorad

Følg mig på
Søg

Balance og arbejdsglæde i virksomheden med coaching, yoga og meditation

Gør noget godt for dine medarbejdere og forebyg stress og sygefravær på arbejdspladsen med yoga og meditation. Yoga giver dine medarbejdere fysisk, mental og psykisk overskud, velvære og motivation.

Kontorarbejde og siddende arbejde foran computeren i mange timer giver spændinger i kroppen. Derudover er der deadlines der skal nås og det sætter pres på medarbejderne både psykisk og mentalt. Yoga fjerner spændinger i kroppen og giver øget velvære ved regelmæssig dyrkning. Det giver ro, balance og mental fokus, så medarbejderne kan yde deres bedste.

Jeg skræddersyr et yogaforløb efter jeres ønske. I undervisningen vil der indgå fysiske yogastillinger, meditation, åndedrætsøvelser og mindfulness-teknikker. I kan vælge om I vil have "poweryoga", "afspændende yoga" eller en kombination af de to. Undervisningen tilpasses også deltagernes niveau.

Undervisningen er som udgangspunkt af 90 min. varighed pr. gang. For at få størst udbytte, anbefales det at tegne en fast ordning, hvor jeg kommer og underviser 1 gang om ugen.

Yogaundervisningen kan også kombineres med personlig coaching af ledere og medarbejdere, hvor det mentale plan også inddrages. Coachingen kan gå ud på løsning af diverse personlige udfordringer på arbejdspladsen, fx stress, work-life balance, prioritering af opgaver, fokus ved projekter, udfordringer i privatliv der påvirker job. Coachingforløb kan selvfølgelig også bestilles separat, dvs. uden yogaundervisning!

For at få et tilbud til netop din virksomhed kontakt mig på bszorad@gmail.com eller tlf. 40 59 69 69.