Barbara Szorad

Gratis meditation

Få en GRATIS afspændende meditation samt lejlighedsvis inspiration og tilbud.
JA TAK!

Facebook

Følg mig på
Søg på siden

Entries in brevkasse (1)

torsdag
sep192013

At give eller ikke give

BREVKASSE

Kære Barbara!

Hjemme hos os er det mig, der synes, at mærkedage er vigtige. At på fødselsdage bliver man fejret, der bliver gjort noget ud af det. Ikke nødvendigvis dyrt, men personligt, og noget særligt. Det er også gået hen og blevet sådan, at jeg står for at købe gaver til alle. Da der var fødselsdag hos den ene familie, var vores datter ude at rejse, og jeg mindede hende lige om at sende en lykønskning til kusinen, hvilket jeg også gjorde selv. Gaven medbragte vi på vores ferie hos dem 3 uger senere. Vi havde også gave med til den næste der lige havde fødselsdag. Under ferien tog de tre kusiner ind til byen og købte sammen gaven til vores datter. I den anden familie var der fødselsdag i maj, hvor jeg tilfældigvis var på overnatning, så jeg var med til morgen seance og havde gave og kort med fra os. Vores datter har lige haft fødselsdag – ”familie 2” huskede ikke noget overhovedet - intet kort, ingen mail, ingen sms, ingen gave. ”Familie 1” gjorde heller ikke noget på dagen. Jeg nævnte det for min mand. Han trækker lidt på skuldrene, tager det ikke så tungt. Synes ikke vores datter skal tage sig af det, og siger, at jeg er rigtig god til at huske på andre, være opmærksom på andre mennesker, og skal se det som et udtryk for, at jeg er bedre til det end andre.

Jeg selv har lige nu lyst til at melde ud til min mand, at fremover sørger han for gaver på hans side af familien/venner, og jeg på min side af familien/venner. Jeg er så træt af at give (ikke gaver, men energi, opmærksomhed) til andre, uden at det går den modsatte vej. På den anden side så strider det mod mine værdier blot at overse en fødselsdag i familien.

Derudover havde min mand og jeg en stor diskussion omkring gave til en af vores venner. Hun blev 50 år og min mand havde fået en vild ide til en kæmpe gave, hvortil jeg svarede, at jeg fandt det helt uaktuelt - 1) han havde ikke købt gave til mig for en måned siden, da jeg havde fødselsdag 2) vi sætter hende i forlegenhed. Diskussionen gik videre til julegaver - min mand er meget velhavende og det betyder, at når jeg køber gave til ham, er det ud fra mit væsentlig mindre rådighedsbeløb, og han har en konto ”uden bund”. Sidste jul brugte jeg megen energi på at finde nogen lækre skjorter til ham. Jeg fik en dyr guldring af ham. I denne diskussion siger han så, at han da ikke synes, at jeg er bedre til at købe gaver end ham. En skjorte og en guldring er da uden sammenligning. Jeg orker bare ikke at være på gave med ham igen. Han ønsker sig aldrig noget, alle ønsker min hjælp til at finde en ting til ham, og selv om mine intentioner er gode, føler jeg nu, at det er prisen han kigger på. Det er godt nok tamt ikke at være på gave med sin ægtefælle, men det gjorde så ondt i mig da han fremkom med hans sammenligning for denne jul, og jeg har allermest lyst til ikke at have flere forventninger eller forpligtelser på det område.

Giver man gave, sender fødselsdagshilsen selvom de ikke kommer den anden vej? Er det at give slip på mine værdier at dele gaveindkøb op? Eller er det at forholde sig til virkeligheden og bruge min energi der, hvor den giver genlyd?

 Mange hilsner fra en i overvejelsesfasen.

 

Kære du i overvejelsesfasen!

Når jeg læser dit brev tænker jeg, ”gaver” for dig er et vigtigt kærlighedssprog. (Se mere i Gary Chapmans bog ”Kærlighedens 5 sprog”). Når det er et af dine vigtigste kærlighedssprog, så føler du dig elsket og værdsat, når du får gaver, og omvendt er det også mest naturligt for dig at vise kærlighed og omsorg ved at give gaver til andre (selvom deres kærlighedssprog er måske noget helt andet). Og med dette kærlighedssprog har du nok en forventning til andre om, at de på samme måde skal huske mærkedage og gaver som du gør overfor andre. Så når fx din mand ikke giver dig gave på din fødselsdag, tillægger du det højst sandsynligt en mening der fx hedder ”jeg er ikke vigtig”, og du føler dig overset, uvigtig og uelsket.

Først og fremmest er det vigtigt at du mærker hvordan du i virkeligheden føler og tager dig af den følelse ved at anerkende og acceptere den. Du kunne fortælle din mand, hvad du føler omkring, at du ikke fik nogen gave af ham på din fødselsdag. Du kan på den måde undersøge virkeligheden, hvorfor ”forglemmelsen” skete, samtidig med at du deler dine følelser og behov med ham. Derudover, hvis du stadig har energi på det, kan du snakke med de respektive familier, der glemte din datters fødselsdag og fortælle dem, hvad det gjorde ved dig følelsesmæssigt og få en afklaring med dem.

Mht. det, at du er træt af at give opmærksomhed/gaver uden at det går den modsatte vej, kan du måske undersøge om du måske kommer til at give for meget, så der kommer en ubalance i energiudvekslingen. Giver du fra et ubetinget sted, fordi du har lyst til at give uanset hvad, eller giver du, fordi du forventer noget af andre til gengæld? Hvis du føler du giver for meget, så stop op og mærk efter hvorfor du egentlig gør det. Har du en forventning til dig selv om, at det skal du gøre? Fordi hvad? Så mærk efter hvor meget du har lyst til at give, hvor meget er nok, og læg mærke til hvilket sted du giver fra.

Det er også meget personligt hvad man har lyst til at give i gave. At stemple gaver, hvor gode de er, ud fra deres pris er en sammenligning der ikke er rimelig. Det, der betyder, er om gaven kommer fra hjertet! Så du kunne igen dele med din mand, hvad det gjorde ved dig, at han har sammenlignet skjorten med guldringen, og at din gave kom fra hjertet uanset prisen. Jeg tror det er vigtigt at I får talt om det følelsesmæssige i det og får afstemt jeres forventninger, så der er rene linjer. I kunne også skrive ønskelister til hinanden, så er det op til den enkelte at vælge noget ud fra sit rådighedsbeløb.

At dele ansvaret af gaveindkøb mellem dig og din mand, synes jeg, lyder som en god ide, da du jo ikke er forpligtet til at sørge for alle gaveindkøb i familien. (Men du har åbenbart påtaget dig det ansvar på et tidspunkt). Det kunne I afprøve og se om det fungerer.

Held og lykke! :-)

Kærlig hilsen

Barbara